Frost yourself

by Sladana Lazic

Med Mitos får du mulighed for at rende rundt med ægte ædelsten! Mitos er det nye überfede smykkemærke, som laver de fineste fingerringe af ædelsten. Smykkemærket kendetegnes af unikke smykker, som alle er håndlavede og fås i både sølv, guld og sten.

De flotte stenringe er lavet af bjergkrystal, ametyst og kvarts og fås i farverne lilla, brun, sort og pastelfarverne lyserød og gul. Det der gør ringene charmerende er de små ‘fejl’ som revner og pletter, som den enkelte sten kan have. Og du kan være sikker på, at din ring er helt unik, og ingen andre har den samme. Det er den colombiansk fødte designer Miryam Stenderup, der står bag de smukke stenringe, der er en direkte inspiration fra hjemegnens fordige, men rå natur, hvor ædelsten og perler er en del af naturen. Stenringene forhandles i forskellige smykkebutikker herhjemme, og en Mitos stenring koster omkring 2.000 kr. På smykkemærkets hjemmeside www.mitos.dk kan du se, hvor i landet du finder de smukke smykker.

Til min smykkesamling har jeg netop tilføjet to Mitos ringe, fordi jeg ikke kunne bestemme mig for, hvilken en der var smukkest.