Pas godt på dit tøj
by Sladana Lazic
En forbrugerundersøgelse foretaget af Phillips i september 2008 viser, at flere og flere danskere bruger flere penge på tøj, men tøjpleje er desværre stadig underprioriteret. Du kan selv gøre rigtig meget for at passe på dit tøj, så dine yndlingsting ikke bliver ødelagt lige efter du har fået dem.
Her får du 12 gode råd til, hvordan du kan passe på dit tøj:
1. Børst dit tøj inden du hænger det tilbage i klædeskabet. Den bedste måde at gøre det på er at investere i en tøjbørste med naturhår, som er mere skånsom mod stoffibrene.
2. Luft tøjet igennem i stedet for at vaske det hver gang, du har haft det på. En del af dit tøj behøver sikkert ikke vaskes hver gang du har brugt det, og derfor kan du hænge det til gennemluftning på altanen eller ud af vinduet, inden du hænger det tilbage i klædeskabet.
3. Brug bøjler der er specielt beregnet til tøjet. Striktrøjer og jakker hænger du på bøjler med et bredt skulderparti. Bukser og nederdele hænger du på bøjler, som er beregnet til bukser og nederdele.
4. Sørg for at have et rummeligt klædeskab. Hvis tøjet hænger for tæt, kan luften ikke cirkulere imellem tøjfibrene. Fibrene i fx uld har brug for luft og fugt for at kunne bevare deres elasticitet og form. Hvis du ikke har meget plads i skabet at gøre godt med, kan du åbne skabslågerne, når du alligevel lufter ud. Så kommer der lidt friskt luft ind i skabet også.
5. Spar på den kemiske rens - den kan slide på tøjet. Hvis du også synes, at du ikke får gået med dit tøj, fordi det skal renses, så lav i stedet dit eget mini-renseri derhjemme ved at skabe en masse damp i badeværelset (efter du har været i bad) og hæng dit tøj derud. På den måde kan du få alle de kedelige lugte til at forsvinde og også folder fra tøjet, så det beholder sin elasticitet og pasform.
6. Invester i et strygejern med knap-rille. Et strygejern med knap-rille har en rille på et par millimeter mellem strygefladen og selve strygejernet, hvor der er plads til knappen. På den måde går din strygning lettere, for knappen vil gå ind i rillen, og tøjet kan blive strøget helt op til knappen.
7. Stryg skjortekraven på vrangen. Hvis du gør det, så undgår du, at flippen bliver blank eller flosset, når du stryger den igen og igen.
8. Vask tøjet i samme farvetoner. Hvidt tøj og mørkt tøj vaskes seperat, så du ikke risikerer at misfarve dit lyse tøj. Undersøg og følg altid de vaskeanvisninger, der er beskrevet i tøjet eller søg vejledning på nettet, hvis du er i tvivl.
10. Pas på tøjet, når du vasker det i vaskemaskinen. Put altid dine bh’er i vaskeposer (som du selvfølgelig genbruger), knap diverese knapper, lyn lånlyse op og vask gerne tøjet på vrangen.
11. Træk fugtlugt ud af tøjet. Det gør du ved at stille en kop eller skål med eddike på et badeværelse, som også er fugtigt og lugten fra dit tøj vil forsvinde.
12. En blanding bestående af eddike og citronsaft kan fjerne skjolder under armene på tøjet. Sørg dog hellere for at bruge en deodorant som ikke efterlader white marks, da de kan være svære at komme af med, når først du har fået dem på tøjet.
Paspaatojet.dk er skabt på initiativ af Phillips for at give dig information om, hvordan du bedst passer på dit tøj, så det ser flot, nyt og lækkert ud i længere tid. Derudover står forskellige eksperter fra den danske modebranche klar med tips og tøjplejeråd til dig. Britt Bonnesen, som er kreativ direktør for det fine og eksklusive mærke Holly’s kan du via paspaatojet.dk skrive til og stille spørgsmål omkring tøjpleje. Her kan du også skrive til den erfarne stylist og make-up artist Mariann Hoberg, som står klar til at hjælpe.

