Irmapigen anno 2009

by Sladana Lazic

Irma er over 100 år gammel, og derfor er det blevet tid til en moderne make-over. Nu har Irmapigen ikke bare fået en ny desginerkjole, men hele tre nye designerkjoler. Bag redesignet af Irmapigens tre kjoler står tre danske interessante og meget forskellige designere: couture-designer Jesper Høvring, tidligere Hübch und-designer Lisbeth Nordahl og Line Markvardsen, der står bag tøjmærket Edith & Ella. De tre designere er blevet udvalgt på grund af deres personlige og unikke stil og deres enestående evne til at forene traditionel skrædderkunst med en elegant blanding af Art Nouveau, 1930’ernes glamour og en let, underspillet couture. De nye designs skal tilføre en ny dimension til Irmapigens identitet og værdier, som hun siden 1970′erne har formidlet på de legendariske kunstposer og kunstdåser.

De nye Irmakjoler skal på turne rundt om i landet, og senere skal kjolerne bortauktioneres til et velgørende formål.

Læs mere om Irmas historie og Irmapigen her. Jeg synes, at Irma er all fashion i sine nye designerkjoler! Se kjolerne her: 

Lisbeth Nordahls design

lisbeth-nordahl

 

Line Markvardsens design

line-markvardsen

 

Jesper Høvrings design

jesper-hc3b8vring