Simple dress and the City

by Sladana Lazic

Jeg var absolut ikke fan af Sex and the City: The Movie, for jeg synes ikke, at den kunne sammenlignes med serien (og jeg kan jo ikke lade være med at sammenligne…). Der kommer jo en Sex and the City 2, og jeg skal selvfølgelig se filmen - bare for at afslutte SATC-kapitlen og se damernes outfits. De aller første billeder af optagelserne i New York er allerede leaked, og vi kan bl.a. spotte en meget underdressed Sarah Jessica Parker, som rent faktisk ser kedelig ud. Jeg forstår ikke, hvordan den her low-key hvide kjole kan sammenlignes med outfits i den første film…? Håber altså at der er lidt mere spræl på garderoben end det her. Om ikke andet - kan man altid regne med Samantha og hendes statement smykker og iøjenfaldende outfits!

Sex and the City 2

Sarah Jessica Parker eller Carrie Bradshaw har her en Halston Heritage kjole på, Chanel clutch, Mykita solbriller til 2.595 kr. (fås i Wood Wood) og Louboutins med de kendetegnende røde såler og masser af glitter. Skoene hedder Pigalle pumps og koster omkring 15.000 kr. Kedelig kjole, men hvor fabulous er de her accessories lige!

Sex and the City: The Movie 2 får premiere herhjemme til sommer. ♥