High fashion i supermarkedet

by Sladana Lazic

Jeg har før i et indlæg omtalt den yndige Irmapige, og at hun har fået hele tre nye designerkjoler. Nu er kjolerne blevet syet, og tre Irmapiger (tre piger som rent faktisk arbejder i Irma – fedt!) er blevet iklædt de tre designerkjoler.

Du kan opleve kjolerne live, når de drager på turné til København (Illum i uge 41), Odense (Magasin i uge 43) og Århus (Magasin i uge 44). Du kan også finde kjolerne på de gratis Go-Cards rundt om i de storbyerne, og resten af året vil kjolerne figurere på Irmas kunstposer, som fås i alle Irma-butikker.

Skulle man blive forelsket i en af kjolerne, kan man byde på dem til fordel for en god sag. Irmas tre designerkjoler bliver nemlig bortauktioneret ved DR’s store indsamlingsshow til fordel for kvinder i Afrika. Auktionen foregår i januar 2010 på DR.

Se alle kjolerne på Irmas hjemmeside, hvor du kan se flere billeder, læse om designerne og kommentere på kjolerne.

Irmakjolerne

Øverst til venstre ser du Lisbeth Nordahls kjole. I midten ses Line Markvardsens kjole, og til højre er det Jesper Høvrings design. Min yndlingskjole på skitse var klart den, som Lisbeth Nordahls har designet, men nu er jeg mest til Line Markvardsens, fordi stylingen og den pige der er jo top modeller! Tyra would looove her!