IVANAhelsinki show
by Sladana Lazic
Udover at have været til to events som JEWLS CPH og Just Female stod for i dag, var jeg også inde og se finske IVANAhelsinkis show i Forum, Gallery. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente af kollektionen og endte faktisk med at blive ret skuffet.
Til AW10 sæsonen er IVANAhelsinki inspireret af Copper Chain, hvilket også var kollektionens titel. Derfor var alt holdt i farven kobber og mange andre jordfarver skred ned af catwalken. Inspirationen fra kobberkæder var ikke til at tage fejl af, fordi de både var printet på kjolerne og så bar modellerne også store, chunky kædelignende halstørklæder.
IVANAhelsinki tror på babydoll-looket, knælange kjoler, print og velour.


