A Single Man
by Sladana Lazic

Så fik jeg endelig set Tom Fords debutfilm A Single Man med Julianne Moore og Colin Firth i hovedrollerne. Jeg havde hørt mange gode ting om filmen, så jeg havde lidt høje forventninger og blev bestemt ikke skuffet! Filmen er visuelt meget smuk, og så bærer Julianne 60′er stilen helt perfekt!
Kort fortalt foregår filmen i 1962. George Falconer (Colin Firth) er engelsk professor, som bor og arbejder i LA. Han er i sorg, fordi han har mistet sin partner Jim igennem 16 år i en trafikulykke. George forsøger at finde mening med livet men beslutter sig i stedet for, at han ikke kan leve uden sin elskede Jim og planlægger at begå selvmord. Julianne Moore spiller Georges veninde Charley, som har romantiske følelser for sin homoseksuelle ven. Mere afslører jeg vist ikke – filmen SKAL ses.

