Sund sol

by Sladana Lazic

Selvom det står lidt sløvt til med sommeren herhjemme, er UV-indekset stadig højt, og en god solcreme er et must! Vichys solserie Capital Soleil har i de seneste år været min (og danskernes) favorit. Capital Soleil har antioxiderende egenskaber, der yder en ekstra beskyttelse og forhindrer, at din hud udtørrer. Og så er du sikker på, at din hud får maksimal beskyttelse mod solens UVA- og UVB-stråler.

Jeg er rigtig glad for Capital Soleil Multiposition Solspray SPF 30, som jeg skal have med mig på ferie. Den er supernem at påføre, har en god konsistens, er uparfumeret og fri for parabener. Den koster 149 kr. på apoteket.

Capital Soleil Multiposition Solspray SPF 30

Få gode solvaner ved at…
…undgå solen midt på dagen, når solens stråler er stærkest.
…vælge et solbeskyttelsesprodukt med en beskyttelse (SPF), der passer til din hudtype.
…bruge en stor håndfuld solcreme til ansigt og krop. Brug af for lidt solcreme kan reducere beskyttelsen med op til to tredjedele.
…gentage påføringen af solcreme ofte, og især hvis du har svedt, været i vandet eller tørret dig.
…undlade at opholde dig for længe i solen, selvom du bruger et solbeskyttelsesprodukt.
…beskytte dig med hat, solbriller og evt. tøj.