Eye Repair

by Sladana Lazic

Jeg går ikke særlig meget op i at bruge specialprodukter som for eksempel øjencreme, for hvordan ved huden omkring øjnene egentlig, om det er øjencreme eller almindelig ansigtscreme, man påfører? Det handler vel bare om at fugte sig godt ind, så man forebygger de små (og store), fine linier omkring øjnene.

Når det så er sagt, vil jeg også gerne anerkende og anbefale produkter, der virkelig er lækre, gode og aktive. Jeg har i noget tid brugt Sukis øjencreme, der hedder Eye Repair Balm, og den fugter godt omkring øjenområdet og kan endda også bruges som læbepomade.

Den kan bestemt anbefales. 15 ml i krukke koster 279 kr., og den skulle gerne holde i ret lang tid, da den er meget drøj. Den er også meget fast i konsistensen og bløder først op, når den kommer i kontakt med fingrene og ens kropsvarme.

Sukis øjencreme og hudplejeprodukter generelt er alle baseret på førsteklasses rene og økologiske råvarer og udviklet ved brug af nyeste avanceret teknologi. Produkterne forhandles i Pure Shop.