by Sladana Lazic

I eftermiddags var jeg inde og se Lars von Triers Melancholia med Kirsten Dunst, Charlotte Gainsbourg og Kiefer Sutherland i hovedrollerne. Filmen tager udgangspunkt i jordens undergang, og den havde jeg ikke lige set komme…

Filmen starter med, at Justine (Kirsten Dunst) og Michael (Alexander Skarsgaard) fejrer deres bryllup med en luksuriøs fest hjemme hos Justines søster (Charlotte Gainsbourg) og svoger (Kiefer Sutherland) i meget, meget smukke omgivelser. Festen er alt andet end vellykket, blandt andet fordi bruden Justine er i en særlig sindstilstand – hun er både uligevægtig og melankolsk, hvilket gør, at brudgommen skrider fra eget bryllup.

Den overgang, der så er fra bryllupsfesten og til jordens undergang, i filmen fængede mig slet ikke. Generelt havde jeg meget svært ved at leve mig ind i Melancholia – ikke så meget på grund af skuespillerpræstationerne, for alle spillede helt fantastisk, men mere på grund af selve handlingen.