I See Dots

by Sladana Lazic

Denne kjole fra Stella McCartneys efterårskollektion fås i tre forskellige udgaver (smuk, smukkere, smukkest), og jeg synes, at jeg ser den overalt online. Eller måske er det i virkeligheden fordi, jeg er så vild med den, at jeg bliver ved med at se den. Uanset hvad er den ultra feminin med en lækker kombination af polkaprikker, detaljen med det gennemsigtige og den tætsiddende facon.

Øverst på billedet ses to forskellige udgaver af kjolen på catwalken på Natasha Poly og i en modeserie i Vogue Paris på Isabeli Fontana.