Kiss and Tell

by Sladana Lazic

Udover neglelakkerne fra Yves Rocher har jeg også fået testet læbestifter i to forskellige farver denne måned. Den ene er rosafarvet, mens den anden har en lækker rød nuance, som nok er min favorit af de to.

Begge læbestifter indeholder sheasmør, som er kendt for sine plejende og fugtgivende egenskaber. Læbestifternes lette konsistens gør, at de er nemme at påføre – jeg bruger dog alligevel altid børste til at påføre læbestift med for det bedste og mest præcise resultat og perfekt formede læber. Det kan bestemt anbefales!

Begge læbestifter har en meget markant duft, som jeg ikke kan finde ud af, hvad jeg synes om. Jeg kunne faktisk godt forestille mig, at jeg kunne blive lidt træt af den i længden.