Raw Makeup

by Sladana Lazic

Jeg gør mig meget umage for at bruge økologisk hud- og kropspleje, men når det kommer til makeup er det meget forskelligt, hvad jeg bruger, og meget af det er ikke decideret økologisk. Det skal der laves om på!

Jeg har nemlig fået tre nye yndlingsmakeupprodukter, som jeg er begyndt at bruge hver dag. Youngbloods Sundance Mineral Radiance-solpudder, Organiqs Mascara og Honeybee Gardens Naturlig Eyeliner i farven Brown Sugar er flyttet permanent ind i min makeup-pung. Alle tre produkter fås på rawmakeup.dk (hvor du lige nu kan spare penge), som udover de tre mærker forhandler Dr. Hauschka, Mirenésse, Bio Sculpture, Nvey Eco og Acquarella.

Youngblood Sundance Mineral Radiance…
…består af en palette af farver til solbrun hud og er et absolut must til sommer. Den giver det fineste perlemor-look og passer til alle uanset teint. For det bedste resultat, kører du børsten rundt i alle farver, ryster det overskydende pudder af børsten og kommer det derefter på kindben, hals og bryst. Youngbloods Sundance koster lige nu 369 kr. (normalpris 459 kr.). Køb den her.

Organiqs Mascara
Organiqs er et nyt dansk, økologisk mærke og er lavet af firmaet bag Nilens Jord. Mascaraen er en af de bedste, jeg har prøvet, og så er den økologisk. Den har en cremet eller “våd” konsistens, der hurtigt giver flotte, lange og adskilte edderkoppevipper. Den forbliver på vipperne hele dagen, men er rigtig nem at fjerne med almindelig makeupfjerner. Det er noget, jeg vægter meget højt, da jeg ikke gider at stå og gnide mascaraen af i timevis. Organiqs Mascara er uden parabener, parfume og farvestoffer, og så koster den kun 103 kr. Køb den her.

Honeybee Gardens Naturlig Eyeliner
Normalt bruger jeg kun sort, flydende eyeliner, men denne er rigtig flot og kan træde i stedet for en øjenskygge (næsten). Selvom den ikke er beregnet til det, må jeg indrømme, at jeg også har brugt den som lipliner, hvilket bestemt også kan anbefales. Linerens konsistens er cremet, blød og dejlig nem at arbejde med. Lige nu fås eyelineren 10% billigere og koster kun 94 kr. Køb den her.