Parisienne Diane Kruger

by Sladana Lazic

Der har været MEGET stille på bloggen de sidste dage, fordi jeg har været på forlænget weekend i Paris for at fejre min fødselsdag. Turen var en overraskelse, så jeg nåede ikke at planlægge noget som helst.

Paris er helt skøn på det her tidspunkt af året – ikke mindst på grund af udsalget (jeg fik shoppet igennem – to be continued). De parisiske kvinder er en sand inspiration, fordi de er rigtig gode til at give den lidt ekstra med garderoben og makeuppen, og intet outfit er “for overdressed” i Paris. Man ser couture-klædte kvinder sidde på cafeer i byen, og det er sådan noget, man kun kan forvente at se i Paris! Det elsker jeg!

Diane Kruger er blandt de kvinder, der er rigtig god til at fange den der parisienne-stil, som jeg taler om. Her er hun smuk i Chanels kreation.