Essie Gel

by Sladana Lazic

Lidt tidligere på året fik Shellac en konkurrent i Essie Gel. Neglelak-mærket lancerede nemlig sit første 2-i-1 LED gel system i 36 fine basisfarver, der holder i 14 dage (måske endda længere afhængig af dine negle). Gelen hærder på kun få sekunder i en LED-lampe. OG så til det bedste af det – alle farverne er identiske med Essie-lakkerne, som du kan købe i butikkerne. Det giver dig mulighed for at forlænge din gel-manicure eller reparere den ved at påføre lak ovenpå i fuldstændig samme farve.

Fremgangsmåden ved Essie Gel er fuldstændig den samme som med Shellac. Først får du en base coat på, derefter to lag gel i din yndlingsfarve og en top coat. Det er kun autoriserede klinikker som fx Stylebox by Matas i Frederiksberg Centret, der laver Essie Gel. Det koster ca. 250 kr. og tager en times tid. Essie Gel kan ligesom Shellac fjernes – du kan få det fjernet til 100 kr. på klinikken.

Da jeg prøvede Essie Gel for noget tid siden, valgte jeg en flot rød farve ved navn Chili Pepper (farven svarer til Watermelon i neglelak), som jeg var superglad for! Det er rigtig svært at beslutte sig for en farve – der er så mange flotte, så du kan med fordel lave lidt hjemmearbejde, inden du booker tid til en Essie Gel-manicure!

Essie Gel