Pusler med tasker

by Sladana Lazic

Jeg er nu i uge 35 (dvs. i dag er der præcis 5 uger til termin), og vi er ved at krydse af på babylisten over alle de ting, som vi skal have. Nogle mener, at pusletasker er overflødige, nogle køber designertasker til sig selv og bruger dem til babyen også. Der er uendelige muligheder, men da jeg er gået over til at bruge små skuldertasker til hverdag, tænkte jeg nok, at babyen gerne ville have sin egen.

Derfor var jeg hurtigt ude, da H&M launchede deres fine Newborn Exclusive Collection, hvor denne pusletaske kunne fås til kun 249 kr. Jeg aner ikke, hvor længe den holder, men til prisen virker det umiddelbart som et godt køb. Der følger et lille skifteunderlag med, der er lommer, justerbar rem, den er rummelig og super pæn med denim-look og kvilt!

Pusletaske fra H&M

Egentlig troede jeg, at jeg skulle investere i Ida Isings smarte pusletaske, som er en pusletaske og skifteunderlag i et. Her ses den i udfoldet udgave. Den fås til priser fra 999 kr. og er selvfølgelig noget mere pebret end H&M’s taske – især hvis man er førstegangsfødende og skal ud og investere i ALT på en gang. Men fin er den!

Ida Ising pusletaske