Maybelline celebrates 100th anniversary

by Sladana Lazic

Maybelline 100

Indtil for nyligt var Maybelline lige med hitproduktet Great Lash-mascara og sloganet Maybe she’s born with it – Maybe it’s Maybelline for mig. Men Maybelline er så meget mere. Brandet kan i år fejre 100 års jubilæum og har en historie, der går tilbage til 1915, hvor Thomas L. Williams, inspireret af sin søster Mabels hjemmelavede makeup lavet af vaseline og sod fra kul, udviklede en postordreforretning, som specialiserede sig i bryn- og vippemakeup. Dengang, for 100 år siden, hed forretningen Maybell Laboratories.

Det første produkt, som blev lanceret var Lash-Brow-Ine. Et produkt, der blev brugt til at pleje og farve af bryn og vipper. I 1917 lancerede Williams så den første rigtige mascara, og brandet fik navnet Maybelline – en sammentrækning af Mabel og vaseline. Resten er historie, og Maybelline er i dag en af de førende indenfor makeup, der er til at betale.

Maybelline makeup

I anledningen af Maybellines 100 års jubilæum har jeg modtaget en pakke fyldt med ikoniske Maybelline-goder, som jeg har brugt den sidste uges tid. Nogle af makeup-produkterne kendte jeg i forvejen, andre stiftede jeg bekendtskab med for første gang. Pakken indeholdt:

1. Great Lash
Det er en velkendt klassiker! Dengang da jeg arbejdede på magasinet Bazar, læste jeg, at der hver 1,2 sekund bliver langet en Great Lash-mascara over disken – verden over! Mascaraens historie går helt tilbage til 1970’erne, men dens design er blevet opdateret siden da. Mascaraen er kendt for at dele vipperne og give fylde.

2. Master hi-light
Denne bronzer/blush består af fire farver, som giver shine, glow og et perfekt sunkissed look, uden at du hverken bliver gul eller orange i ansigtet. Den er helt perfekt til sommeren, som venter os!

3. The Colossal Go Extreme Volum’
Denne mascara er en nyhed i Maybellines sortiment og giver volume til vipperne. Det er den kurvede double-pump-børste, der giver ekstra volume og det bedste resultat!

4. Dream Matte Mousse
En fløjlsblød foundation, som har en rigtig god dækkeevne. Den egner sig bedst til normal til fedtet hud, da den sætter sig i de fine linier, hvis du ligesom mig har en tendens til tør hud. Er rigtig ærgerlig over, at denne ikke egner sig til min hud, da den har en super lækker konsistens!

5. Master Glaze
En rigtig flot creme blush i stick-form. Den er bedst sammen med en flydende foundation og påføres umiddelbart efter din foundation for det bedste resultat. Den har diskret perlemor-finish og en naturlig smuk farve!

6. Master precise liquid eyeliner
Jeg har en forkærlighed for eyelineren, og denne er en af de bedste flydende, jeg har prøvet (sammen med L’oreals flydende liner). Den har den perfekte spids og “fugt”, når du påfører, så et strøg er nok, og du skal ikke hele tiden tilbage og rette (læs: ødelægge) den fine linie. Den smitter ikke af over øjet og bliver siddende hele dagen!

7. Color Tattoo 24 HR (i farven 20 Turquoise Forever)
Umiddelbart ligner det en farve, der er faret vild fra 80’erne, men den er rigtig smuk på og til sommerens lidt mere farverige makeup. Jeg har brugt den som en eyeliner med en supertynd pensel lige over øjet bare for at give øjet lidt spil. Prøv det, hvis du også er lidt farve-skræmt.

8. Color drama (i farven 140 Minimalist)
En rigtig smuk og blød lipliner med diskret shimmer. Den giver en flot lipstain effekt og former læberne!

9. Dream Fresh BB (i farven Light)
Jeg elsker BB creams, da de er lette og naturlige at have på. Du vil sjældent føle, at du har “maske på”, når du har en BB cream på. Denne giver en rigtig flot teint og glød. Den er let i konsistensen, har SPF 30 og er uden olie. What’s not to love!

10. Baby Lips Hydrate
En velduftende læbepomade! Forestil dig en duft af citron og basilikum – det får du med Baby Lips Hydrate. Baby Lips fås i en lang række sarte nuancer, men denne, der er blandt nyhederne, er klar i farven og har SPF 20.

11. Brow Drama (i farven Dark Brown)
Denne “øjenbrynsmascara” gør det nemt at fremhæve øjenbrynene, så du ikke kommer ud af døren med et øjenbryn, der er mørkere end det andet. Den har en kugleformet børste i spidsen, og du bruger den ved at rede brynet og følge dens linie. Kort sagt – den er idiotsikret!