En blog om mode og skønhed


MODEBLOGGEN TWITTER UPDATES


    follow me on twitter

    bloglovin

    It’s a Man’s World

    Yves Saint Laurent og Chanel var nogle af de første designere, der introducerede det maskuline og androgyne look til kvinder og revolutionerede dermed modeverdenen. YSL med Le Smoking og Coco Chanel med jakkesættet og skjorten, som forsimplede kvinders garderobe. Den androgyne stil holder også vinteren igennem, og blandt de designere der leger rigtig fint med de maskuline snit er Stella McCartney, Jil Sander og Céline.

    Fatima Siad for Hervé Léger

    Kan I huske Fatima Siad fra America’s Next Top Model Cycle 10? Hun nåede ret langt i showet, og ser også ud til at have klaret sig bedst efter showet.

    Udover at have gået catwalk i Paris, er hun nu model for Hervé Légers forårskampagne 2012, hvilket jo bestemt ikke er nogen dårlig tjans at få. Jeg var ikke særlig stor fan af Fatima dengang i ANTM, men det her foto og hele kontrast-temaet er da for fierce!

    New Girl in Town

    The Girl with the Dragon Tattoo aka Rooney Mara er på alles læber lige nu (også Modebloggens), og det kan jeg virkelig godt forstå. Kvinden har de fineste træk, den flotteste hud og de smukkeste øjne. Og så klæder hende og sort hinanden helt exceptionelt!

    Man skulle da også være fjollet, hvis ikke man stjal et par makeup-looks fra Rooney Mara. Hun gør det virkelig godt både på makeup og outfit-siden, og det er absolut (og heldigvis) ikke det sidste, vi har set til hende.

    Heartbreak Hotel

    Hvem der bare så sådan her ud i Gucci-badedragt og kaftan samt Balmain og Tom Ford-rober efter en skilsmisse. For Demi Moore er det no biggie – her er hun backstage på Harper’s Bazaar, hvor hun lige nu er cover girl.

    White Pearl

    Chanel er indbegrebet af perler, og jeg er fan af enhver perle-tendens – derfor er dette fine hår ingen undtagelse. Og ideen er lige til at stjæle! Alt det du skal bruge er helt almindelige hårnåle, perler og noget lim. Håret sætter du i en knold, eller hvad der nu kan lade sig gøre, hvis man ligesom mig har kort hår, og ellers dekorerer du bare med de perlebelagte hårnåle. There you have it – lækkert, feminint og elegant!

    The New Miss Dior

    Mila Kunis er det nye ansigt for Dior i 2012-kampagnen, hvor hun minder om et andet smukt Dior-ansigt nemlig Marion Cotillard til forveksling. Jeg er dog glad for at se en blødere side af Mila Kunis – synes tit hun ser så hård ud og har længe ikke kunnet finde ud af, hvad jeg egentlig synes om hende. Desuden er kampagnens duchede feel super lækker.

    Beige Chiffon

    Især om vinteren er de mørke neglelaksnuancer som rouge noir, sort, mørkeblå osv. som regel et hit hos mig. I julegave fik jeg dog den her YSL-lak i farven Beige Chiffon, som er den fineste pastel, der forskønner neglene og giver et naturligt look. De neddæmpede neglelaksfarver er stærkt undervurderede i vintersæsonen!

    Get Radiant

    Jeg er for nylig begyndt i alternativ behandling hos en biopat, da min krop har været i ubalance det sidste halve år. Mere om den historie en anden god gang, men det som min biopat fortalte mig var, at e-vitamin kapsler eller deres indhold kunne tage de ar, man måtte have i ansigtet. Hver aften inden man går i seng, skal man åbne kapslen og smøre indholdet direkte på huden/arret. I løbet af et år vil arrene blive pænere og huden mere jævn.

    Det vil jeg da helt sikkert prøve! Kapslerne fås i helsekostbutikker og koster ca. 169 kr. for 75 stk.

    Wild Waves

    Tidligere på aftenen var jeg ude med min veninde, hvor den selvfølgelig stod på tøsesnak også omkring hår. Jeg fik sagt til min veninde, at min yndlingsfrisure for tiden var langt og perfekt krøllet hår, og så falder jeg over den her modeserie med Magdalena Frackowiak i tysk Vogue, hvor hendes lange, lushes hår er i centrum. Både serien og håret er absolut fantastisk – wow!

    I morgen skal jeg så til frisør og får nok ikke lige hår a la Magdalena, men derimod en fin fransk page. Glæder mig!

    Nytårslookbook 2011

    Godt nytår til alle! Håber I er kommet rigtig godt ind i det nye år.

    Nokia fik trukket deres vinder af to N9-telefoner, og det blev desværre ikke os, der løb med dem. Men her kan I se lookbook med alle de deltagende nytårs-outfits. Det blev bloggen I Mine Øjne, der løb med præmien.